Sissel Edelbo

Sissel Edelbo blev grundlagt i 2004 af barndomsveninderne Jeanne Sissel Thomsen og Christina Edelbo, med det formål at opbygge et modebrand baseret på rene bæredygtige værdier. Bag fashion brandet står i dag parret Jeanne Sissel Thomsen og Chris Elmengaard, der har fokuseret på at sammenkoble bæredygtige materialer, elegante silhuetter og en moderne boheme livsstil. Sissel Edelbo har som mål at skabe et modebrand baseret på rene, bæredygtige værdier og med en kærlighed til feminine og farverige prints og bæredygtige tekstiler. Sissel Edelbos kollektioner er designet af vintage materiale, der er skabt til at holde sæson efter sæson. 

Vintage materiale

Kernen i Sissel Edelbo er upcycling af smukke vintage materialer. Hun udforsker nye designs skabt i alt fra genbrugte håndbroderede tæpper og vintage sarier, som generation efter generation er belevet båret af indiske kvinder. Målet er at skabe mode til kvinder, der ønsker en farverig og unik garderobe, samt handle med omtanke for miljøet. De har forpligtet sig på at finde de smukkeste vintage materialer i Indien, og omdanne dem til drømmende styles med fokus på bæredygtige løsninger.